VIDEO DIY – SĂĄdan laver du julepynt med foto – et juletræ fyldt med minder 🎄

VIDEO DIY – SĂĄdan laver du julepynt med foto – et juletræ fyldt med minder 🎄

Det er tid til at juleklippeklistre med os igen! Denne gang laver vi det her supersøde juletræspynt af træklodser, lim og så fotos naturligvis! Et drønnemt julepynts-DIY for hele familien. Vi giver dig desuden andre tips til, hvordan du nemt kan lave andet julepynt, for at få et juletræ fyldt med minder 🎄. Se DIY videoen nedenfor eller følg vores trin-for-trin-guide her på bloggen.

Dette skal du bruge:

julepynt

Sådan gør man:

1. Klip billederne ud

julepynt

For at lave dette julepynt starter du med at klippe hvert enkelt billede ud fra dine fotostrips. Du kan for eksempel bruge træklodser i størrelse 45x45x45 mm, hvilket gør, at billederne fra et fotostrip passer næsten perfekt. Du må dog også klippe lidt i selve billedet. Frem for alt er det godt, hvis du prøver dig lidt frem og klipper en lille smule ad gangen for at opnå det bedste resultat.

2. Lim billederne fast på træklodsen

julepynt

Videre til næstre trin, hvor du limer dine billeder fast på træklodsen. Vi benytter en universallim, som passer til de fleste overflader. Husk at lade limen tørre ordenligt, inden du går videre til næste trin. Nu begynder din julepynt at tage form!

3. Påfør et lag lak

julepynt

Så er det tid til at påføre et lag decoupagelak. Så får dit foto et beskyttende lag og sidder bedre fast på træklodsen og giver mere holdbar julepynt. Mal med en blød pensel og lad det tørre i cirka 2 timer. Det er hvidt, når du lægger det på, men bliver gennemsigtigt når det er tørret.

julepynt

4. Skru skrueløkken på

Derefter skal du fastgøre den skrueløkke, som du derefter bruger til at sætte din snor fast i, så træklodsen kan hænges op i juletræet. Skrueløkken er let at skrue i og kan skrues i ved håndkraft, men det er lettere med en skruetrækker i skrueløkken, så får du bedre fat om den.

5. Fastgør snor til skrueløkken

julepynt

Til sidst fastgør du valgfri snor/bånd i skrueløkken. Vi valgte en snor af læder for at få en rustik følelse. Men du kan bruge netop den slags snor, der passer dig, så længe man kan slå knude på, uden at knuden går op igen. Derefter er det bare at hænge dem op i juletræet og vente på, at julemanden kommer.

julepynt

Andre måder at pynte juletræet med dine billeder på!

julepynt

Retrobilleder

Endelig kommer her flere tips om smuk og personlig julepynt. Fremkald dine fotos som retrobilleder. Lav et hul i fotoet med en hultang eller et hulslag. Fastgør derefter et bånd i hullet og hæng det i juletræet som pynt. Nemt og smukt julepynt!

julepynt

Juletræskugler med foto

Næste tip er at lave en traditionel juletræskugle med et personligt touch. Sælges i sæt med to hvide keramiske kugler med separate klistermærker med dine valgte fotos på.

julepynt

Juletræspynt af træ

Her kommer et sidste tip. Dette er et sæt med 4 juletræspynt af træ. Vælg mellem formen cirkel eller sekskant. Du kan lægge både egen tekst og foto på dit juletræspynt.

Vil du se flere tips på juleklippeklistre? Følg blot vores youtube-kanal og abboner naturligvis på bloggen.

Vi bliver rigtig glade, hvis du deler det, du har lavet af dine billeder. Tag os gerne pĂĄ Instagram @smartphoto.dk eller brug #mysmartphoto.

Held og lykke med juleklippeklistringen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *